Historien er henta frå Jutulen nr 2008, utgitt av Vågå Historielag

Jotul-Biærg

Strax oven for, og i S. V. fra Præstegaarden, ligger foromtalte store Biærg eller Biærg Strækning, Jotul-Biærg kaldet. Ved dets østre Siide eller Ende, som vender du mod Vaage Kirke, er en meget steil og brat liige lodret opstaaende Hammer eller Biærg Siide, næsten saa jævn, som den var afglattet, med et Hugge-Jærn, uden om hvilken fremstikker en Kant af Biærget, der giver bemeldte Biærgets glatte Siide, Skikkelse af en Port, hvilken det fuldkommen liigner, især naar man er et Støkke fra Biærget, og nærmer sig det, fra den
Østre Kant; hvoraf man har taget Anledning til at kalde dette Sted Jotul-Dørra, og at fortælle derom endeel Fabler.

Man beretter, at en Jotul har beboet dette Biærg, eller endnu boer derinde, indenfor bemeldte Port, og at han, da Kirke her blev bygget, søgte at kuldkaste den, til hvilken Ende han kastede did hen adskillige store Steene, Steene som 4 Heste neppe kunne slæbe afsted, men som han ingensinde kunde faae til at falde inden for den indviede Kirkegaard, uden for hvilken bemeldte Steene endnu sees, 5 til 600 Skridt, fra Biærget; hvorover han endelig blev kied af det Arbeide.

I Betragtning, saavel af dette mærkværdige Biærg, som af dets Navn, og den her giængse Beretning, at Vaage er bleven beboet fra Dofre af, troer jeg ellers, at enten ingensteds, eller paa bemeldte Biærg, oven paa hvilket adskillige Gaarde endnu ligge, maa den i vore gamle Historier bekiændte Kjæmpe, Jotul eller Kong Dofre have boet, ei inde i Biærget, det har man saa sagt, saa troet, eller saa digtet, for at pynte paa Historien, men enten ovenpaa, eller tæt under for omtalte Biærg Haller, som han mulig har brukt til et Slags Værn eller et Tilflugts Sted. Mueligt har Dofre ogsaa havt saadan et Tilflugts Sted, eller en Boepæl, paa foromtalte Jette-Fiæld, og dette, eller hans idelige Reiser der over, mellem Dofre og Vaage, givet Anledning til bemeldte Navn.

Tæt uden og Vesten for Kirkegaarden, paa Vaage, staae 2de, nu smaae Bautasteine, men som uden Tvil have tilforn været meget høiere og større. I Kantene paa disse Steene har man dannet Huller, uden Tvil i de seenere Tiider, for deri at fastbinde Heste; og ved Siiden af dem staar en stor rundaktig Kampesteen. Disse ere af de Steene, som man beretter, at bemeldte Jotul har kastet mod Kirken.

Ivar Kleiven (I gamle Daagaa 1907) skreiv om segna der Blessomen møtte Jutulen, her er berre medteke segna om da Jutulen kasta etter kyrkja: